Moeskær sætter rekord på engelsk salgsauktion

Moeskær April 1414, donor kandidat

I december 2016 blev den engelske auktion Designer Genes Sale afholdt for første gang og med Moeskær Hereford i en central rolle. Vores bidrag til auktionen blev nemlig solgt for rekord beløb.

Kun de allerbedste hundyr fra England kan komme i betragtning til at komme under hammeren på auktionen, som derfor også blev et stort tilløbsstykke. Selvom det som udgangspunkt kun er med deltagelse fra engelske avlere, så var vi af arrangørerne blevet opfordret til at deltage med salget af en skylning, hvor køber frit kan vælge blandt hundyrene i vores besætning.

Med et hammerslag på 9000 GBP blev vores bidrag auktionens dyreste katalognummer. Køber var MJT Hereford & Angus fra Canada og Dara Entwistle fra USA.

Som avler kan man ikke være andet end meget stolt over at genetik fra vores besætning er så efterspurgt, at det tiltrækker købere fra selveste Canada og USA.

 
MPH