Sæd efter Moeskær Compass sælges ikke mere i Danmark

Moeskær Compass 1487

Efterspørgslen efter sæd af Moeskær Compass har været så overvældende, at vi allerede nu i forhåndsbestillinger har nået det antal doser, som vi maksimalt ønsker at sælge i Danmark. Vi har derfor besluttet ikke længere at sælge sæd efter Compass i Danmark.

Kun hvis nogle af de avlere, som har indgivet forhåndsbestillinger fortryder deres bestilling vil det være muligt at købe disse doser.

Moeskær Compass er Interbreed-vinder, Supreme Champion og dobbelt Grand Champion-vinder på Landsskuet. En tyr, som vi forudser også kommer til at sætte sit præg på avlen i mange år fremover. Vi kan derfor kun ønske tillykke til de avlere, som har været så forudseende at bestille doser efter ham.

 
MPH