Moeskær Keno 1222-ET (HY-fri)

JSF Devo 23C
NS Keno 005
GK Apollonia 834Z
S&S Basic 1G
GoldenOak Kashmir 7K
GoldenOak 2Z Gleam 8G

 

Supreme Champion på Royal Berkshire Show, England

Moeskær Keno 1222 er en utrolig korrekt bygget, lang og kødfuld tyr. Han er høj og med en dejlig mørk farve.

Keno 1222 er efter den amerikanske tyr NS Keno, der har avlet fantastisk i USA og Canada. Moder er GoldenOaK Kashmir 7K, der har været Champion Kvie på Agribition. Der findes kun 2 dyr i Europa af denne unikke afstamming. Og hvilke 2 dyr. Udover Moeskær Keno 1222-ET er det topkoen Moeskær Kashmir 1086-ET. Moeskær Keno 1222 er dermed helbror til en af de bedste og populæreste køer i vores besætning. En fantastisk ko på næsten 1100 kg.

Moeskær Keno 1222 var Grand Champion Tyr på Agromek 2009 og hans helsøster Moeskær Kashmir 1086 har været Grand Champion Hundyr på Agromek hele to gange. Endda både som kvie og som ko. Hel-søskende der begge vinder Grand Champion-titlen på et landsdækkende dyrskue er sjældent set indenfor Hereford.

Se mere om Keno's helsøster Kashmir her

Keno 1222 nåede vi at anvende en enkelt sæson inden han blev solgt til Nordirland. Kalvene efter Keno har vist sig så gode, at vi nu har tappet ham for sæd. Kalvene er mørke og meget attraktive med størrelse, længde og god kødfylde. Keno vil blive en af de mest benyttede tyre i vores besætning de kommende år.

Moeskær Keno 1222 blev i 2013 for første gang udstillet i England, hvor han strøg helt tops på det store Royal Berkshire Show og blev udnævnt til Supreme Champion Hereford og senere Supreme Beef Champion (Skuets Bedste Kødkvægsdyr).

På skuet slog han bl.a en Limousine-ko, som var 4-dobbelt interbreed-vinder i 2013 og som har opnået rekord-salgspris på 36.000 GBP. Moeskær Keno 1222 blev betegnet som en fantastisk og fejlfri tyr, som dommeren ikke var i tvivl om skulle vinde.

I avlen viser Keno også særdeles lovende takter. Hans første datter har netop vundet Supreme Champion Hereford og Reserve Supreme Champion Beef på Bakewell Show også i England.

 

Kontakt os for nærmere oplysninger om sæd efter Moeskær Keno 1222. Semen is available!

 

Moeskær Keno 1222 som årstyr

Agromek Grand Champion Bull

 

datter af Moeskær Keno 1222 og Moeskær Ambrosia 1177

Supreme Champion på Bakewell Show, England

 

 

 

Moeskær Keno datter

 

Søn på 14 mdr efter

Moeskær Keno 1222 x Moeskær Keepsake 1212

 

Moeskær Kashmir 1086, Dobbelt Grand Champion Hundyr på Agromek og helsøster til Moeskær Keno 1222-ET

 
MPH